Se Vores perfekte børneværelse!

img_5990

Sponsoreret indlæg i samarbejde med Ludolf.dk, Gubbies.com & Billig-fitness.dk.

Kender I alle de billeder man ser på de sociale medier af de perfekte indrettet børneværelser? Alt matcher og alt er i neutrale farver. Man kan faktisk ikke se, at der faktisk skal bo et barn på værelset. Drengenes værelser er i totalt sort/hvid og pigernes er i matte douche pastelfarver. Det er virkelig nogle pæne billeder, og da jeg skulle til at indrette Villas’ nye store drengeværelse – hvor blev tiden lige af – startede det hele med en grå væg. Jeg var simpelthen blevet bidt af IG-manien om det perfekte børneværelse, hvor alt skulle farvekordineres og passe sammen. Det stod til en start i grå, sorte og hvide nuancer og Mikkel sagde altså fra. Mikkel synes også, at det så brand godt ud, men det er jo ikke et boligmagasin vi bor i. Say what? ;-)

Jeg kan dog godt se hvad han mente og alligevel strittede alt i mig. Jeg var så glad for mit neutrale projekt og min drøm om, at lave det helt perfekte IG-drengeværelse. Jeg må nok indse at det ikke er mig der skal bo på værelset, men en sej actionfyr på 2,5 år. Jeg må tilgodese Villas’ (farve-) behov, og drog på jagt efter nogle fine farverige plakater, med Villas’ yndlingsmotiver – The Adventures. Jeg fandt nogle i fine farver, der passede sammen og så sejt ud, så det kan jeg leve med. Ja ja, jeg ved godt det er barnets værelse og han skal da nok få en farvet plastikseng i en eller anden vanvittig farve en dag. Lige nu er vi dog alle sammen helt fantastisk glade for den halvhøje seng fra Ludolf. Den er super robust og har en tilpas højde til, at vi kan bygge en hule under den. Hvis der er noget Villas elsker, så er det at bygge huler og han har leget i sengen lige siden den blev samlet og vi elsker den gode kysse-godnat højde ved puttetid.

img_5991img_5989img_5994img_5992img_5993

Måske skal vi i legeland?

Det er en sætning Villas ofte bruger. Han er en lille krudtugle og elsker at lege, og bruge fysikken. Hvis vi kunne indrette hele værelset som en kæmpe parquerbane var han lykkelig. Han kunne snildt sove på en ribbe eller klatreknop, hvis bare han vidste han kunne vågne og lege med det samme. Han har det ikke fra fremmede. Hans far er lige sådan. Han hopper, hænger og svinger sig i alt, og det samme gør Villas. Jeg ved faktisk ikke hvem der var mest oppe at køre, da jeg fortalte at Billigfitness ville sponsorere en ribbe – farmand eller søn? For slet ikke at at tale om den klatrevæg vi endelig fik sat op – selvfølgelig i næsten neutrale farver. Steffen fra Gubbies.com fra fik lokket mig til enkelte kontrast farver, da det giver et sejt farvespil på væggen – sagde han, og han have ret. Mon overhovedet jeg ser mine drenge fremover? De skal i hvert fald nok få krudtet godt med energi af, på det nye værelse.

Det helt perfekte – uperfekte – værelse. Nogen gange skal man bare indse, at man ikke skal leve i en filterbelagt neutral verden. Med den halvhøje huleseng, ribben og klatrevæggen har vi nemlig skabt det helt perfekte værelse til Vores lille store dreng. Lysene i hans øjne og glæden i hans smil betyder trods alt meget meget mere end mit eget behov for at leve i et perfekt neutralt matchende univers. Det her er og bliver det helt perfekte værelse, for os alle, men aller vigtigst for Villas og så er min opgave som indregningsleder fuldført! ..og mon ikke lillebror også vil elske universet, når han melder sin ankomst sidst i Juni? ;-)

Hvordan ser dit barns perfekte værelse ud?

img_5145

APP • INSTAGRAM

Du VED, at du er mor når..

img_5619

Et lidt ældre indlæg, men om ikke andet stadig meget, meget rigtig! Kan du genkende dig selv?

..der i stedet for den fine glimtende highshine voluminer lipgloss nu ligger en kedelig lysebrun al natural neutral-svane-astma-parfume-parabene-fri-børnevenlig-mærket læbepomade i bunden af tasken, så man altid er kysseklar, og man i øvrigt egentlig ikke savner lipglossen..særlig meget ihvertfald!

Det strittende spændte bryst!

..man undrer sig over, at pakkepostmanden kigger forlegent ned af én med et flakkende blik og man efter at have lukket døren, konstaterer at man kun har lukket den ene side i amme-bh’en! Men ånder lettet op, da man har fået blusen ned over det strittende spændte bryst, lige indtil man indser at mælken har løbet max og blusen man havde på, var en hvid t-shirt!

LÆS OGSÅ: Møder du dit barn på samme måde hver gang?

..man før i tiden snildt kunne klare 10-12 timers sammenhængende søvn, og stadig være træt når man endelig stod op, men nu vågner frisk som en havørn og veludhvilet som aldrig før, efter hele 3 timers sammenhængende søvn! Sammenhængende! Aaah..

En up-tempo-nymodernet version!

..man i helt eget selskab ikke længere nynner med på P3’s uundgåelige, men i stedet foretrækker en up-tempo-nymodernet og hjemmebrygget version af Jens Petersens ko, med andenstemme og hele molevitten, og man først tager sig selv i det, når man får skrålet “muuuuuh” så højt, at hunden kommer hen og kigger undrende op på dig!

LÆS OGSÅ: Er du (også) en dårlig mor?

..man mega forsinket og bagud med to-do-listen alligevel med stor glæde kører en ekstra omvej, bare lige fordi baby endelig sover! ..på et par timer!

Så længe de sover!

..man, selvom man er helt og aldeles udmattet, i søvnunderskud, er sulten, er gnaven og som nævnt før, også er bagud med alt praktisk, stadig kan kigge på sin baby og glemme alt omkring én, stoppe tid og sted, og bare lade kærligheden strømme gennem én..så længe de sover!

Hvornår ved du, at du er mor? Afslut min sætning.. Jeg ved, at jeg er mor når..

img_5145

FACEBOOK • APP • INSTAGRAM

Møder du dit barn på samme måde hver gang?

img_5394

Weekendmakeup by Villas – måske han var utilfreds med resultatet, med det citronmåne fjæs han viser kameraet? Jeg synes ellers det var lige i øjet! En god rouge ned af hele kinden og en roligt lagt eyeliner, går man aldrig galt i byen med. :-)

Psst.. Han kan hyres til både brude-, hverdags- eller festmakeup, alt efter behov. Vi kan kontaktes via mail, men du skal booke i god tid, grundet travlhed. ;-)

Jeg er i øvrigt absolut ikke nogen Lola Jensen og jeg har kun ét barn. Jeg har heller aldrig læst milliarder af bøger eller artikler om børneopdragelse, da jeg tror lidt på, at man skal bruge sin sunde fornuft. Selvfølgelig er det godt med (enkelte) råd udefra, men jeg har – i min korte karriere som mor – set mange mødre være snot hamrende forvirret fordi de om mandagen læste at barnet skulle drikke mælk hver dag, for så om tirsdagen af læse et andet sted, at det var dødeligt nærmest. Forstår du min point? At hele tiden, at flik-flakke mellem en masse informationer og forskellige artikler, skaber stor usikkerhed som forældre. Har jeg ikke ret? Og denne usikkerhed, samt brug af nye metoder fra dag til dag, smitter af på Vores børn.

For det meste er jeg uperfekt perfekt!

Jeg tror – og ved godt – at der ikke findes én 100% facitliste for hvordan alle børn kan og skal opdrages. Der kan være en masse at tage hensyn til, men når det er sagt, så tror jeg at alle børn har godt af at vide hvor de har sine forældre, altid! Man skal – efter min mening – altid møde sit barn på samme måde – synes du ikke? Jeg har heller ikke altid overskud til at være en perfekt mor, for det meste er jeg bare en uperfekt perfekt mor, men jeg kan skrive under på, at jeg taler meget med mit barn og altid møder ham med de samme grundholdninger, regler og rammer. Jo jo, reglerne kan bøjes lidt, men i det store hele er ting som de plejer og det gør altså mit barn ekstremt trygt. Villas ved nemlig altid, hvor han har både mor og far, og det fungerer super godt herhjemme. Mikkel og jeg har prøvet at være lidt (meget) uenige, og opdrage på forskellige måder, men vi kunne hurtigt mærke, at Vores lille dreng blev usikker og havde brug for faste rytmer, og rammer!

LÆS OGSÅ: Kære mødre, slap nu lidt af!

Forestil dig selv at være det her lille menneske, der skal lære alt for første gang. Forestil dig hvordan det må være at have to forældre, der møder dig forskelligt fra dag til dag og måske også er uenige. Det er svært for et lille menneske at forstå. Jeg taler ikke om, at man den ene dag får børstet tænder i sengen og den næste dag får børstet dem mens man sidder på potten. Det er normale små hverdags forskelligheder, som der skal være her i livet. Det vigtigste er at begge forældre holder ved, og at tænderne skal børstes hver eneste dag. Der skal være rum til forandring, men de små faste ting, rytmer og regler, skal være de grundliggende samme hver dag. Vi giver tit Villas et valg. Da vi blot sagde, at han skulle have børstet sine tænder nu, var svaret tit nej. Og indrømmet, jeg kan heller ikke lide, når en anden konstant skal bestemme over mig, kan du? Det kan – de fleste – børn altså heller ikke. Når vi kan, giver vi altid Villas et valg. Vi møder ham altid på samme måde og vi holder ved det vi siger, men han får et valg. Vil du have børstet dine tænder i sengen eller skal vi gøre det mens du sidder på potten? Så går det hele nemmere herhjemme faktisk, har du prøvet at give dit barn den slags valg?

Æd din stolthed!

Som sagt, er vi ikke eksperter herhjemme – bevares, men vi taler ekstremt meget med hinanden om opdragelsen og hvad der virker for os, og Villas. Selvom det ikke altid har været let, er vi begge enige om, at blive enige eller i hvertfald finde frem til det der virker bedst på Villas, og så til tider æde Vores egen stolthed, hvis det var den andens forslag der virkede bedst. Det er naturligvis intet problem for mig, da jeg jo næsten altid har ret! ;-)

Møder I også Jeres barn på samme måde hver gang? Jeg glæder mig til at høre fra andre mødre, og fædre, derude.

img_5145

FACEBOOK • APP • INSTAGRAM

Men det har jeg jo ikke fået besked på!?

img_5465

Jeg følte lige, at jeg havde smuttet Villas ud. Arrhh okay, det er måske lige voldsomt nok. Smuttet og smuttet. Vi taler 49 timer i ve-drop, ve-storm, akupunktur, og en hulens masse forskellige jordmødre. Nåårh ja, og et akut kejsersnit at slutte af på, men anyways – der stod man med en lille fugleunge, der ikke engang kunne holde sit eget hoved endnu og skulle tage stilling til, om han skulle i dagpleje eller i vuggestue, som det første når mor og far skulle give slip. Kan du huske følelsen? Jeg kan tydeligt huske hvor mange meninger folk havde til ens valg. Nogle nærmest skældte ud på det modsatte af, hvad de synes var det rigtige valg for dem. Men altså, der skal jo, som nævnt heller ikke mere end en sølle frugtkalender til, for at man bliver kaldt en dårlig mor, eller far, nu om dage. Vi endte med at vælge dagplejen. Det var bare mest trygt for os på daværende tidspunkt. Så længe de kan pakkes ind i vat, ikk’!? :-)

Krudt i måsen!

Det viste sig så også at være det helt rigtige valg, for Vores lille (store) bølle. Villas er en dreng med krudt i måsen, og for mange indtryk på én gang kunne/kan godt stresse ham lidt. Han er en dreng der lægger mærke til de mindste detaljer, til tider lidt skræmmende. Han var/er også en (lille) dreng, der godt kunne/kan lide at sidde i en sandkasse f.eks, da han her kunne/kan overskue rummet og afgrænsningen omkring ham. Og sand – det var et hit at spise. Skøre unge! Den dag i dag elsker han huler, og lukkede døre. For store rum og for mange mennesker på én gang, kan stadig virke for voldsomt, og så trækker han sig tilbage. Så selvom han stadig er en vildbasse, kan han også godt li’ ro. Måske nok nærmere tryghed, og det er der jo ikke noget galt i.

LÆS OGSÅ: Kære mødre, slap nu lidt af!

I dagplejen kan man sms’e med sin dagplejemor. Man kommer ind i Deres private hjem og man bliver ekstremt tætte. Man kan fortælle når ens barn har sovet dårligt. Man kan fortælle, hvis man har haft en dårlig morgen og man kan altid være sikker på, at dagplejemoren både kan komme med antal af skiftede lortebleer samt fortælle dig, hvor mange timer dit barn har sovet til middag. Man kan altid finde sit barns tøj, og sutsko, og vigtige beskeder bliver fortalt mund til mund. Men, det ændrer sig så sandelig, når man kommer i vuggestue, skal jeg hilse at sige.

Men det har jeg jo ikke fået besked på?

Vi havde en rolig dejlig morgen i morges. Villas og jeg hyggede os på fuld smadder, og tiden var ikke noget vi løb efter. Jeg skulle lige nå at skrive i Nisse Olsen-bogen. Jeg havde godt tænkt på, om det nu var så vigtigt. Måske jeg bare kunne sige, at jeg havde glemt det. Det var der vel ingen der gik helt vildt meget op i!? Jeg fik dog lige printet et par billeder af Nisse Olsen og Villas i går aftes, og måtte så lige skrive en lille update i bogen, i morges, alt i mens Villas sludrede, så jeg nærmest ikke kunne tænke klart.

Må jeg røre? Hvad skriver du, mor? Må jeg se? Må jeg røre?”

Og så fik han selvfølgelig også sat sit yoghurt-fingeraftryk midt på kinden, af det billede jeg havde “kæmpet” sådanne for at få printet ud. Det var så min mor, der kæmpede, men altså – du forstår pointen!? Vi landede i vuggestuen 09.05 og Villas løb glad ind på stuen, hvor de var i gang med frugt, og gav pædagogen Nisse Olsen. Jeg ser så tilfældigt på tavlen – den der man (åbenbart) skal huske at tjekke hver dag fra nu af (!) – at der står noget i stil med:

NISSE OLSEN ER IGEN LANDET HOS LEOPARDERNE! HUSK ENDELIG AT SKRIV HVAD I HAR LAVET MED NISSE OLSEN I BOGEN, OG KOM SENEST 08.30 MED HAM EFTER BESØGET, SÅ VI ALLE SAMMEN KAN NÅ AT SNAKKE OM JERES BESØG!

img_5461img_5462img_5464

Men det har jeg jo ikke fået besked på? Ups, jeg kunne godt mærke jeg ikke var helt populær. Men den søde pædagog sagde, at så måtte de se om de kunne nå det om eftermiddagen. Jeg gik lidt flov ud i garderoben, for at opdage, at jeg havde glemt alt hans skiftetøj nede i bilen. Gudskelov nede i bilen, i sidste uge havde jeg glemt det hjemme og måtte så køre hjem efter det igen. Det er ikke første gang vi glemmer eller overser noget, og sikkert heller ikke den sidste. Jeg tror lidt vi er de forældre, som de synes er rimelig irriterende. Vi får jævnligt at vide, at vi skal huske at tjekke Tabulex og opdatere skiftetøjskurven. En ballon er heller ikke smart at have med i vuggestuen, og slet ikke hvis man lægger den ude i garderoben, hvis nu børnene får fat på den, sprænger den og får den galt i halsen!? Overgangen fra dagpleje er vidst sværere for mor og far, end for Villas. Han stortrives, selvom man kan finde ham på legepladsen, med et massivt 11-tal ud af næsen iført kun én gummistøvle. Og så er det vel det aller vigtigste. Mor og far her må øve sig i, at gå i vuggestue. Gad vide om det juletræ vi har malet som plaster på Nisse Olsen såret er en god eller dårlig gave til vuggestuen? Det finder vi ud af i morgen, ellers advar mig gerne inden.

Er du god til at gå i vuggestue?

img_5145

FACEBOOK • APP • INSTAGRAM

Kære mødre, slap nu lidt af!

img_5141

Jeg føler der er en vanvittig tendens, der huserer rundt omkring efterhånden. Ikke kun på de sociale medier skal vi fremstå perfekte, men mange tager det også med sig ud i den virkelige verden, og det bliver altså skræmmende, spørger du mig.

“Mit barn kunne alfabetet forlæns og baglæns, da han var halvandet!”

“Nåååee, men mit barn talte altså flydende, da hun var kun 9 måneder!”

“Det er da ingenting. Mit barn gik faktisk selv ud af min tissekone, da han blev født!”

Kære mødre, slap nu lidt af!

Der er ingen børn – ej heller forældre – der er perfekte. Jeg synes tendensen til at skulle overgå hinanden bliver mere og mere alt-overskyggende. Samtidig med at vi ønsker, at Vores børn skal vokse trygt op i harmoni og udvikle sig til nogle gode mennesker, har vi så travlt med at de skal lære mandarin og kunne køre på et-hjulet cykel inden de er 3 år, at vi glemmer at nyde dem fuldt ud.

Jeg husker tydeligt den følelse min – ikke så professionelle sundhedsplejerske – efterlod mig med efter hvert hjemmebesøg. Følelsen af, at være en dårlig mor. Hun insisterede på kommando, på at se hvad Villas kunne og skulle kunne, i følge hendes lille håndbog.

“Rul, Villas.. Rul!”

Og rullede han? Nej! Kunne han? Ja, nogle gange. Men taget i betragtning af hans alder var han vidst rimelig sen til at rulle fra den ene side til den anden. Ærligt kan jeg ikke huske hvilken side det var, for jeg har aldrig gået til punkt og prikke op i den slags. Godt nok havde jeg et barn der ikke gad kendes ved søvnen, men han var glad, og livlig. Hans blik var nysgerrigt og man havde – og har – en god kontakt med ham. Jeg havde aldrig travlt. Jeg kan huske jeg var i chok over hvor hurtigt jeg skulle begynde at vise ham legetøj f.eks. Jeg følte lige han var kommet ud jo. Endnu mere i chok blev jeg den dag sundhedsplejersken konstant omtalte Villas’ kurve. Den lå nemlig over gennemsnittet – uhaaa. Det kunne en nyuddannet sundhedsplejerske slet ikke forstå, og hun ledte og ledte efter fejl. Det er okay at være på, og gå op i sit arbejde og i sin facit, men ikke til en grænse hvor statistikker tager over hvor virkeligheden burde betyde mest!

Vand i hovedet hos småbørn er en skræmmende ting!

Jeg var forarget og bange. Hun gav mig nemlig pludselig besked på, at min søns hoved nok var for stort og det kunne betyde vand i hovedet. Da jeg bekymret spurgte hvad det betød kunne hun ikke lige svare, men hun synes nok jeg skulle få sagen undersøgt på hospitalet. Hun ville dog lige vende den med sin kollega først og så vende tilbage. Der gik 1 dag, der gik 2 dage..og på 3. dagen kontaktede jeg hende så, godt rasende, og spurgte hvad hun havde fundet ud af. At Google vand i hovedet hos småbørn er en skræmmende ting, og at efterlade en førstegangsmor med den besked og ikke vende tilbage asap er mig et mysterie. Foruden den gang hvor hun ved første besøg fortalte mig, at jeg burde tabe mig – no shit, huske kondom hvis ikke vi ønskede flere børn – øøh tak, og spurgte om vi nu havde styr på Vores økonomi, var dette den værste og mest grænseoverskridende oplevelse nogensinde. Vi fik naturligvis sagen undersøgt på hospitalet og der var ingenting. Gudskelov. Villas var – og er – en stor stærk dreng, der sikkert stadig ligger over gennemsnitskurven.

DELTAG I KONKURRENCEN: 1. advents kalender gave

Jeg har altid hadet de skide kurver, samt retningslinjer for hvad Vores børn absolut skal kunne når de er x antal år eller måneder. Klart, selvfølgelig skal der være en vis guideline, men brug den nu ikke som andet. Børn er forskellige og det skal de have lov til at være. Villas fik f.eks. natflaske helt indtil han var over 2 år gammel. Alt for sent ville mange mene, men det var naturligt for os, og for ham. Til gengæld blev det ikke et helvede at tage den fra ham, da han forstod hvad der skulle ske. Han spurgte faktisk aldrig efter den igen, og nu drikker vi så vand inden sengetid. Ingen skade sket, selvom han ikke var 1 år da vi nappede den, som de vidst nok anbefaler. Og aldrig misundede jeg dem der havde taget den før. Fedt for dem hvis det virkede og del gerne alle dine gode råd med mig, men lad være med at dikter eller indiker at dit barn er sejere end mit af den grund.

Lær dit barn, og lær AF dit barn!

Jeg kunne aldrig finde på at konkurrere børn i mellem. Jeg er absolut ikke ligeglad med hvad dit barn kan og er sejt til, men jeg er ligeglad med om mit barn ikke kan det samme. Alle børn kan ikke være ens, og bedre end hinanden. Nogle er bedre til det ene og andre er bedre til noget andet. Gør mig den tjeneste, at lær af de andres erfaringer i stedet for at misunde dem og prøve på at overgå dem. Det bliver sådanne triste situationer og forældreskaber vi så går i møde. Forsøg i stedet at forstå, hvad andre måske gør anderledes end dig. Hvis det absolut betyder så meget for dig, at dit barn kan hoppe på ét ben og sige alfabetet på engelsk inden det begynder i børnehave, så gå op i at lære dit barn det, men lad være med at misund naboens barn der måske allerede kan det. De har helt sikkert fokuseret på nogle andre værdier end du har i lige det tilfælde, og så er dit barn måske bedre til noget andet. Så lær af hinanden, og nok aller aller vigtigst, så kig på dit barn. Lyt til dit barn. Lær dit barn, og lær AF dit barn.

LÆS OGSÅ: Jeg har ondt i maven, hvad skal der ske?

Jeg synes det er en vigtig lektie, at vi ikke skal have så skide travlt med at proppe alt ind i hovedet på de små, på ingen tid. Noget af det fascinerende ved børn – synes jeg – nu engang er deres uspolerede sind, der er så åbent og sårbart overfor nye indtryk. Forleden dag da jeg havde pyntet op til jul, i det begrænsede omfang min feng shui hjerne nu engang kan klare, viste jeg Villas 2 små nisser på en hylde.

“Dem har vi fået af mormor!” sagde han.

Jeg kiggede forundret på ham og smilede.

“Gud ja, det er da også rigtigt!”

Det er et år siden de var fremme sidst og drengen er kun 2,5 år gammel. Det var alligevel rimelig godt husket og er vist en god indikation på, hvor meget de små hjerner egentlig kan opfange. Derfor, pas på dit barn og nyd at dit barn er helt præcis ligesom det skal være, og helt sikkert pisse hamrende dygtig til en masse masse ting som mit barn nok ikke kan og omvendt. Men lad os lære af hinanden og ikke belære, og lad så snapfilteret i toppen blive ved et filter på telefonen. De små skal ikke være gamle, før de har været små vel!?

Tak fordi du læste med.

img_5145

FACEBOOKAPPINSTAGRAM

Older posts